spacer
Patienter
Hofte
       
Nordic
Medicinsk personale
Patienter
Hofte   
Knæ   
Skulder   
Ledige stillinger
For investors
Om os
Kontakt os
Product Experience


Hjemmeside >> Patienter >> Hofte >> Behandlingsmuligheder



Behandlingsmuligheder

Efter den ortopædiske bedømmelse vil kirurgen gennemgå og drøfte resultaterne med patienten. Baseret på diagnosen kan behandlingen omfatte:

  • Medicin
  • Fysioterapi
  • Supplering af ledvæske
  • Kunstigt led

Medicinering

Der anvendes mange forskellige lægemidler til behandling af smerter og stivhed ved gigt. Et af de hyppigst ordinerede lægemidler er non-steroide anti-inflammatoriske midler også kaldet NSAID'er, som kan tages for at afhjælpe både smerter og hævelse forårsaget af gigt.

Det skal bemærkes, at der kan opstå bivirkninger, som f.eks. irritation af maveslimhinden ved anvendelse af NSAID'er. Mange mennesker oplever fordøjelsesbesvær, brænden i maven eller mavesårsdannelse; i sjældne tilfælde kan der forekomme alvorlige maveproblemer, så som blødning, uden varsel. NSAID'er bør ikke tages af mennesker, der er allergiske over for aspirin.

En anden type lægemidler, der ordineres for at mindske alvorlige smerter og hævelse, er binyrebarkhormoner (corticosteroider). Corticosteroid-indsprøjtninger lindrer hurtigt og effektivt smerterne. Men de kan kun bruges nogle få gange om året, fordi de svækker knogler og brusk. Desuden kan corticosteroider medføre andre potentielt alvorlige bivirkninger. Anvendelsen af dem skal overvåges af en læge.

Fysioterapi

Fysioterapi kan være en god hjælp ved behandling af OA og RA. For eksempel kan en fysioterapeut anbefale:

  • Isometriske ("holde-") øvelser for at hjælpe med til at opbygge muskelstyrken uden at udsætte de betændte led for nogen kraftig slitage
  • Isotoniske ("arbejds-") øvelser for yderligere at øge muskelstyrken og hjælpe med til at bevare funktionen
  • Daglige gåture med en stok eller anden hjælp om nødvendigt

Supplering af ledvæske

For patienter, hvis ledsmerter ikke lindres med medicin eller fysioterapi, kan "ledsmørings-" indsprøjtninger yde midlertidig lindring. Knæet får en indsprøjtning med et supplement til ledvæsken, som virker som et smøremiddel for det skadede led. Planer for ledindsprøjtningerne og varigheden af lindringen varierer efter den valgte behandling og den enkelte patient. Disse indsprøjtninger kurerer dog ikke de syge led, og det kan være nødvendigt med et implanteret kunstigt led, efterhånden som leddet bliver værre.

Indsættelse af kunstigt led

Indsættelse af et kunstigt led er i reglen kun for patienter, der lider af alvorlige gigttilstande. De fleste patienter, der får implanteret en kunstigt hofte- eller knæled, er over 55 år, men operationen udføres i stigende omfang på yngre patienter, takket være nye fremskridt inden for teknologien omkring kunstige led.

Omstændighederne varierer, men generelt kommer patienter i betragtning til total ledalloplastik, hvis:

  • Funktionsbegrænsninger hæmmer ikke alene arbejdet og fritiden, men også de almindelige daglige aktiviteter
  • Smerterne ikke lindres ved mere konservative behandlingsmetoder, så som de ovenfor beskrevne, ved at bruge stok og ved at begrænse aktiviteterne
  • Leddene er meget stive
  • Røntgenbilleder viser fremskreden arthritis eller andre problemer

    Udskiftning af hofte

 

Fin | Sve | Eng

Hofte
Tilstande og sygdomme   
Diagnose   
Behandlingsmuligheder   
Indsættelse af kunstigt led   
Indsættelse af hofteled   
Før operationen   
Efter operationen   


Sideoversigt
Kontakt os
Juridisk forbehold
Fortrolighedspolitik
© Stryker, 2013